Otto & Anne-Lise Paludan har sat Postbåden til salg.

En længe aftalt køb af Postbåden er desværre gået galt. Derfor søger vi nu seriøse købere til Postbåden ”Vesta”. Dette er en ”once in a lifetime” chance for at få fødderne på eget dæk. Hvis du er til at arbejde hårdt i sommerhalvåret og holde fri i vinterhalvåret, er dette måske jobbet for dig. Du skal have følgende kvalifikationer: Papirer som matros/skibsassistent, duelighedsbevis for lystsejlere, yartskipper papirer og lignende dur ikke. Du kan relativt let uddanne dig til at sejle Vesta. Du skal bruge nogle uger på at tage forskellige kurser såsom: ROC Certifikat, et duelighedsbevis i sejlads for erhverv, et 3-dags STCW søsikkerhedskursus samt et kursus i brandbekæmpelse i skibe. Der efter kan du søge en dispensation til at sejle Vesta og kun Vesta. Herudover skal du have lyst til og kunne omgås med mange forskellige mennesker. Du skal have lyst til at sørge for at dine gæster går fra borde med en god oplevelse. Du skal være kreativ og kunne finde på nye ture eller nye vinkler på ture. Du skal kunne sætte dig ind i Nakskov Fjords Historie, dyre- og planteliv og ikke mindst være i stand til at formidle det til dine gæster. Til gengæld får du en af Danmarks smukkeste arbejdspladser. Du får hver dag en ny naturoplevelse. Du ser måske havørnen svæve over skibet, en sæl der ligger på en sten på Malø Grund, et marsvin der dukker op lige ved siden af skibet, de smukke dådyr på Enehøje. Du møder hver dag glade gæster, der glæder sig til, du viser dem rundt i Naturpark Nakskov Fjord.

Vi har i de ti år, vi har haft Vesta, opgraderet hende, så du ikke har udgifter, ud over almindelig vedligehold i de første mange år. Hvis du opfylder ovenstående, er du velkommen til at henvende dig på telefon: 30 53 42 36 eller mail: postbaaden@gmail.com